|
Karl Vestergaard-Nielsen
Født den 15. oktober 1942
Karl Vestergaard-Nielsen er svinefagdyrlæge fra 1982.
Han har været praktiserende dyrlæge i Vestjylland fra
1967 til 1992.
De sidste 10 år i praksis var hovedbeskæftigelsen
rådgivning i svinebesætninger.
Sideløbende var han med til at bygge en smådyrsklinik
op og deltog i starten aktivt i denne disciplin.
Arbejdet i svinebesætninger gav luftvejsproblemer og
grundet astmatisk bronchitis valgte han at stoppe som praktiserende
dyrlæge.
Fra 1992 til 1997 var han teknisk chef for
Skandinavien vedrørende svin i medicinalfirmaet Elanco Animal
Health.
Fra 1997 og frem til februar 2007 havde en
tilsvarende stilling i firmaet Boehringer Ingelheim.
I 2007 startede han sit eget rådgivningsfirma, hvor
han nu bl.a. hjælper firmaet Scanimal Health med teknisk rådgivning
indenfor svineprodukter.
Han har holdt adskillige foredrag for dyrlæger,
svineproducenter og medicinalfolk. Desuden har han medvirket ved
planlægning af mange kurser og symposier for den samme målgruppe.
Karl Vestergaard-Nielsen har været formand for
Ringkøbing Dyrlægeforening. Han har været formand for Dansk
Hyologisk Selskab og bestyrelsesmedlem i Veterinær Medicinsk
Industriforening. |